Percy Bysshe Shelley

Shelley argumenterer for, at poesien udvider forestillingsevnen og dermed vores mulighed for at forstå andre mennesker og verden.

Shelleys elegi over Keats lader sorgen blive til en billedrig overvejelse af digtning, skønhed og det, der kan overleve et menneske.

En digter forfølger billedet af en ideel elsket, mens den smukke søgen langsomt bliver en bevægelse væk fra andre mennesker.

En idealiseret elsket bliver centrum for et digt, hvor længslen efter frihed og fuldkommen kærlighed driver billederne videre.

Græske kvinders korsange og en herskers uro bærer et lyrisk drama om magtens vaklen og håbet om frihed.

Rejsen rummer både besvær og store naturindtryk. De unge rejsende beskriver det Europa, de møder, med deres egne læsninger og forventninger i bagagen.

Prometheus modsætter sig Jupiter i et lyrisk drama, der forestiller sig en befrielse båret af mere end hævn og magtskifte.

Mab viser Ianthes ånd en verden præget af magt og uret og åbner et digterisk rum for at forestille sig noget andet.

Wolfsteins møde med røvere og den hemmelighedsfulde Ginotti forbinder romantisk fare med længslen efter at overvinde døden.

Beatrice Cencis kamp mod faderens vold fører et versdrama ind i svære spørgsmål om hævn, magtesløshed og retfærdighed.

Laon og Cythnas kamp mod undertrykkelse bliver til et langt versepos om kærlighed, revolution og håbet om menneskelig frigørelse.

Matildas besættelse af Verezzi og Zastrozzis planer driver en kort gotisk historie om fangenskab, manipulation og hævn.